Behandlinger hos Hjertekilde

Hos Hjertekilde prioriterer jeg, at du får den behandling, der passer til dine behov.

  • Terapeutisk Massage

    En helhedsorienteret tilgang til massage, der løsner spændinger og genskaber balance i krop og sjæl.

  • Fysiurgisk Massage

    En målrettet behandling, der løsner muskelspændinger og genopretter kroppens funktion og bevægelighed.

  • Anti-stress Massage

    Anti-stress massage bruger blide terapeutiske berøringer til afslapning i krop og sjæl

  • Coachende Samtaler

    En nærværende praksis, der styrker dit mentale fokus og reducerer stress gennem ro og opmærksomhed.

  • Naturfitness

    Ophold og træning i naturens omgivelser, der kombinerer fysisk aktivitet med frisk luft og mental fornyelse.

Information inden behandlingen

  • Min klinik ligger på min hjemmeadresse. Der er skilt ved havelågen, som fører hen til indgangen til klinikken. Du bedes parkere din bil i højre side af indkørslen tæt på træerne (se skiltet). Hvis du ikke har bil, er der busforbindelse med bybus 11 til Harlev. Stå af ved Kettingvej tættest på Stillingvej og gå hertil via cykelstien til Gl. Harlev. Det er ca. 1,7 km.

    Du skal ikke medbringe lagener eller håndklæder. Det har jeg.

    Inden første gang du kommer, vil jeg gerne, at du i forbindelse med bookingen kort skriver, hvad du ønsker hjælp til.

  • Når du kommer, uddyber vi via en kort samtale, hvilke udfordringer, det er, at du ønsker at få hjælp til.

    Inden massagen taler vi om, hvordan den foregår, så du er forberedt og kan nyde det. For at du får det fulde udbytte af min behandling, er det godt at fordybe sig mentalt og ikke bruge energi på unødvendig samtale undervejs.

    Efter massagen kommer du roligt til dig selv og får et glas vand. Vær god ved dig selv, tag det roligt og husk rigeligt vand at drikke resten af dagen om muligt.

  • Du er velkommen ved klinikken tidligst 10 minutter før den aftalte tid, medmindre vi har aftalt andet, af hensyn til andre klienter og min forberedelsestid. Vent venligst udenfor i forhaven eller i entréen. Døren er åben. Tag venligst skoene af i entréen. Hvis du planlægger at nyde en fordybelsestur i skoven enten før eller efter behandlingen, så giv mig venligst besked om det.

    logo

Nye Tilbud på Vej

Snart kan du opleve to nye tilbud i klinikken, der hver især støtter både krop og sind:

  • Coachende Samtaler En nærværende samtalepraksis med fokus på mental ro, afklaring og indre styrke. Her arbejdes der med opmærksomhed og nærvær for at reducere stress og styrke dit mentale fokus.

  • Naturfitness Ophold og træning i naturens rolige omgivelser. Her kombineres bevægelse, frisk luft og mental fornyelse i ét - med fokus på både fysisk velvære og mental balance.