Om Hjertekilde

Bag ”Hjertekilde Terapi og Natur” står jeg, Tina Møller Dam. Jeg er uddannet sygeplejerske i 1992 og har arbejdet som sygeplejerske i Norge og i Danmark. Min uddannelse som sygeplejerske har jeg udbygget ved at tage ekstra uddannelser og har specialiseret mig indenfor sygeplejen til mennesker med kræft, sklerose og demens og særligt i forhold til rehabilitering og palliation. Jeg har over 30 års erfaring i at yde professionel omsorg og støtte og guide til at turde stå i svære forløb med svære følelser involveret og i at guide til en større egenomsorgsevne. Mit afsæt er holistisk, dvs. at det hele menneske er i fokus, når jeg via en coachende kommunikation og åben tilgang til dig tilretter min samlede behandling til dig. Mit tilbud til dig er en kombination af samtale, massage og naturterapi. Du bliver mødt af en erfaren, omsorgsfuld og støttende sundhedsprofessionel, der kan vejlede og tale med dig omkring din livssituation med fokus på at fremme livskvalitet og velvære på et kropsligt, emotionelt, mentalt og eksistentielt plan. Via min behandling kan du opleve at finde fornyet styrke til at afsøge nye strategier til at håndtere dine udfordringer og til at skabe dit personlige afsæt for dit unikke livsindhold. Jeg har skabt ”Hjertekilde Terapi og Natur” ud fra et stort ønske om at hjælpe dig med at håndtere fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer, at fremme håb og livsmod og at stimulere til livsglæde. Via mine behandlinger ønsker jeg at give dig en følelse af velvære, afstresning og indre ro og styrke i krop og sind. Over tid vil det flow, du oplever gennem at modtage mine behandlinger medvirke til, at du vil opleve en højere grad af livskvalitet. Du vil føle dig revitaliseret og stå stærkere i dit liv. Privat er jeg gift og har 3 børn. Min familie, vores venner, vores dyr, vores hus med have, eng, bæk og skov samt min virksomhed, naturen og vores landsbyfællesskab er mine vigtigste omdrejningspunkter i livet. Jeg ser frem til at møde dig og give dig en unik, terapeutisk behandling, der giver velvære og balance for krop og sjæl. De venligste hilsener fra Tina.

Ofte stillede spørgsmål
Bliv klogere på hjertekilde her:
-
Hvad indebærer en holistisk behandling hos Hjertekilde?
En holistisk behandling hos Hjertekilde kombinerer samtale, terapeutisk massage og naturterapi. Det betyder, at både krop, sind og sjæl inddrages i behandlingen, så du får støtte på flere niveauer - fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.
-
Skal jeg fejle noget for at få behandling?
Nej. Du behøver ikke have en konkret diagnose. Behandlingerne kan både være lindrende og forebyggende – for dig, der ønsker mere ro, energi, livskvalitet eller blot en dybere forbindelse til dig selv.
-
Hvad kan jeg forvente under første session?
Første gang starter vi med en samtale, hvor dine behov og ønsker afklares. Derefter skræddersys behandlingen til dig – det kan f.eks. være en blid massage, en coachende samtale eller en tur i naturen, afhængigt af hvad du har brug for.
-
Gør massagen ondt?
Nej, massagen er blid og afstressende. Den har fokus på muskelafspænding og ro – ikke dybdegående sportsmassage. Formålet er at give kroppen tryghed og støtte til at give slip.
-
Kan jeg komme, hvis jeg er i sorg eller har angst?
Ja. Mange opsøger Hjertekilde i perioder med krise, tab, stress eller angst. Du bliver mødt med omsorg, ro og erfaring i at støtte mennesker i svære livssituationer.
-
Hvad er naturterapi, og skal vi altid udenfor?
Naturterapi handler om at bruge naturens helende potentiale som en del af behandlingen – det kan være samtale i naturen, øvelser med sanserne, stilhed eller guidet refleksion. Hvis vejret eller din tilstand ikke tillader det, tilpasses behandlingen.
-
Hvem står bag Hjertekilde?
Tina Møller Dam, autoriseret sygeplejerske med over 30 års erfaring, står bag Hjertekilde. Hun har specialiseret sig i palliation, kræft, sklerose og demens – og har et dybt menneskeligt engagement i at støtte andre gennem livets udfordringer.
-
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det er individuelt. Nogle får meget ud af én enkelt session, mens andre har gavn af et forløb over flere gange. Du bestemmer selv tempo og hyppighed.
-
Kan jeg kombinere det med anden behandling eller terapi?
Ja. Behandlingerne hos Hjertekilde kan fint kombineres med fx psykologsamtaler, fysioterapi eller medicinsk behandling. Det er et supplement, ikke en erstatning.
-
Hvordan booker jeg tid?
Du kan kontakte Hjertekilde direkte via mail eller telefon. Der findes også online booking, hver aftale planlægges personligt ud fra dine behov.